Skip to content Skip to footer

Bonzer - En fremtid med generative og menneskelige resultater: Vindere vinder mere, tabere taber større

Brief info

En fremtid med generative og menneskelige resultater: Vindere vinder mere, tabere taber større

Thomas Bogh Rasmussen, Bonzer

Niveau: Øvet
Key Takeaways

AI har i 2023 sat en transformation igang i måden vi mennesker søger efter information og produkter. Dette efterlader mange i SEO - og marketing generelt - med spørgsmål om, hvordan fremtiden for search ser ud, og hvordan man fremtidssikrer sin strategi i den nye AI-æra.

For med flere muligheder end nogensinde, har søgemaskiner strammet kravene, til hvad der vises. Noget der skaber større distance mellem vindere og tabere.

I dette oplæg vil Thomas Bogh derfor dele ud af sine erfaringer og indsigter på, hvordan du kan tilpasse din SEO strategi, så fremtidige trusler kan vendes til muligheder.

Oplægget vil bl.a. dække følgende:
- Hvad den generative oplevelse betyder for SEO
- Hvordan AI kan blive en risikabel fjende frem for support
- Retningslinjer, der allerede gælder, og hvordan de anvendes effektivt

Om Thomas

Thomas Bogh er CPO & Partner hos Bonzer og har flere års erfaring som SEO ekspert. Her hjælper han til dagligt nogle af de største internationale virksomheder inden for organic search. Derudover ligger hans store fokus også i løbende analyse af søgemaskiners algoritme og udvikling af søgemaskineoptimering som produkt.

Med sin passion deler han ofte know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Dette gør han både gennem artikler, podcasts og webinarer nationalt såvel som internationalt.

Ved siden af Bonzer bidrager Thomas også med indsigt i forskellige marketing-medier, herunder Search Engine Journal, samt han en gang om året underviser i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School.