Kommunikationsrådgiver og tekstforfatter, Ram Målgruppen med SEO
Brief info
Content - Ram Målgruppen med SEO
Majbritt Lund, kommunikationsrådgiver og tekstforfatter
Niveau: Begynder
Key Takeaways
SEO skal ikke bare skaffe trafik fra Google. SEO skal også få de rette til at handle. Derfor skal SEO-tekster skrives til målgruppen.
Hvordan skriver du, når målgruppen laver en ”pligtsøgning” for hurtigt at finde en løsning og ikke er synderligt interesseret i emnet? Blandt andet når kreative søger en revisor.
Eller hvis målgruppen er mest til tempo og korte tekster?
I oplægget får du en introduktion til de 4 emotionelle kundetyper®, der reagerer på forskellige markedsføringsformer. Markedsføring, der bekræfter hver deres identitetsfortælling og adskiller sig fra kundetype til kundetype i alt fra ord til indhold, tempo, billeder, sociale medier m.m.
Derfor kan du ramme din målgruppe mere præcist med kundetyper end med klassiske personaer, og du kan kombinere din persona med en kundetype.
Metoden virker for både B2B og B2C.
Du hører både, hvordan du kan ramme hver af de 4 kundetyper med ord og indhold generelt – og specifikt i SEO-tekster. Og vha. et AI-værktøj ser du, hvor godt specifikke tekster rammer kundetyperne.
Om Majbritt Lund
Majbritt Lund er uddannet journalist og har siden 2007 arbejdet som selvstændig kommunikationsrådgiver og tekstforfatter. I 2017 blev hun uddannet i emotionelle kundetyper® blandt de første i verden. Siden har hun inddraget metoden i de fleste af sine opgaver. Både når hun rådgiver om målgrupper og markedsføring, og når hun skriver.
Som tekstforfatter har Majbritt specialiseret sig i SEO-tekster, hjemmesidetekster og nyhedsbreve målrettet kundetyperne, ligesom hun underviser kunderne i at skrive teksterne selv.